Velkommen til Holsted Cykelløb

I forbindelse med Fest i Holsted afholdes der et cykelløb der både kan være en hyggelig familie-tur på ”den gamle havelåge”, eller et lille hyggeligt væddeløb for de lidt mere øvede motionister der kommer på den nypudsede og velsmurte racer-cykel.

Der køres en rundstrækning med start og slut ved Medius, Højmarksvej 18, 6670 Holsted. Der køres på lettere kuperet og trafik-reguleret asfalt-strækning gennem by og land.

Familie-cykelløbet starter kl. 17:30
Der køres 1 runde på den cirka 8 kilometer lange rundstrækning. Der køres uden start-nummer og uden tidskontrol. Cykelhjælm anbefales. Der er ingen førstepræmie. Der bliver lodtrækning om diverse præmier. Prisen er kr. 25 pr. deltager (inklusiv pastasalat og én øl/vand).

Tilmelding sker ved start, så mød op i god tid, gerne cirka kl. 17:00.

Motions-cykelløbet starter kl. 18:15
Der køres 4 runder på den cirka 8 kilometer lange rundstrækning. Alders­grænsen er fra 14 år. Man skal være øvet rytter (for at undgå for stor fart­forskel). Der køres med start-nummer og tidskontrol. Cykelhjælm er påbudt! Tilmelding senest mandag den 22. august. Der er præmie til de 3 første i mål. Prisen er kr. 50 pr. deltager (inklusiv pastasalat og én øl/vand).Specielt: Damer kører kun 3 runder, og de får også en blomst når de er kommet i mål.

Tilmelding og betaling kan ske til: j.e.jensen@stofanet.dk, mobil 20291234, kontonummer: 9694 0001149415.
 
Der vil være mulighed for bad og omklædning før og efter løbet i Medius. Efter løbet er der hyggeligt samvær, med mulighed for køb af pølser, øl, vin og vand.

Herefter bliver der ”hyggelig fredag pub-stemning” med guitar og fællessang. For yderligere information - se også www.festiholsted.dk.

Bemærk: Deltagelse er på eget ansvar...!

Seneste nyheder

torsdag 11. august 2011
Cykelløb

I forbindelse med Fest i Holsted afholdes der et cykelløb der både kan være en hyggelig familie-tur på ”den gamle havelåge”, eller et lille hyggeligt væddeløb for de lidt mere øvede motionister der kommer på den nypudsede og...


mandag 1. august 2011
Holsted løbet gratis

Holsted Løbet er gratis for deltagere i "Løb med DGI" - Holsted. For disse deltagere betaler DGI.....


lørdag 9. juli 2011
Fest i Holsted – nye og gamle traditioner

Der er masser af nye tiltag ved årets Fest i Holsted. Holsted Løbet genoplives og et nyt motionscykelløb, diskotek for de unge, aktiviteter for børnene og en dame / herrefrokost kan blive nye traditioner når Fest i Holsted finder...


Displaying results 9 to 11 out of 11

< Forrige

1

2

3