Velkommen til Holsted Cykelløb

I forbindelse med Fest i Holsted afholdes der et cykelløb der både kan være en hyggelig familie-tur på ”den gamle havelåge”, eller et lille hyggeligt væddeløb for de lidt mere øvede motionister der kommer på den nypudsede og velsmurte racer-cykel.
Der køres en rundstrækning med start og slut ved Medius, Højmarksvej 18, 6670 Holsted. Der køres på lettere kuperet og trafik-reguleret asfalt-strækning gennem by og land.
Familie-cykelløbet starter kl. 17:30
Der køres 1 runde på den cirka 8 kilometer lange rundstrækning. Der køres uden start-nummer og uden tidskontrol. Cykelhjælm anbefales. Der er ingen førstepræmie. Der bliver lodtrækning om diverse præmier. Prisen er kr. 25 pr. deltager (inklusiv pastasalat og én øl/vand).
Tilmelding sker ved start, så mød op i god tid, gerne cirka kl. 17:00.
Motions-cykelløbet starter kl. 18:15
Der køres 4 runder på den cirka 8 kilometer lange rundstrækning. Aldersgrænsen er fra 14 år. Man skal være øvet rytter (for at undgå for stor fartforskel). Der køres med start-nummer og tidskontrol. Cykelhjælm er påbudt! Tilmelding senest mandag den 22. august. Der er præmie til de 3 første i mål. Prisen er kr. 50 pr. deltager (inklusiv pastasalat og én øl/vand).Specielt: Damer kører kun 3 runder, og de får også en blomst når de er kommet i mål.
Tilmelding og betaling kan ske til: j.e.jensen@stofanet.dk, mobil 20291234, kontonummer: 9694 0001149415.
Der vil være mulighed for bad og omklædning før og efter løbet i Medius. Efter løbet er der hyggeligt samvær, med mulighed for køb af pølser, øl, vin og vand.
Herefter bliver der ”hyggelig fredag pub-stemning” med guitar og fællessang. For yderligere information - se også www.festiholsted.dk.
Bemærk: Deltagelse er på eget ansvar...!





